
Efterårskoncert 2026

Missede du forårets Beatles-koncerter, eller drømmer du bare om at genhøre nogle af de fantastiske numre? Så har du nu chancen for at opleve et udvalg af de største Beatles-øjeblikke igen!
I år har Di Vers valgt at springe julekoncerten over og i stedet invitere til en helt særlig efterårskoncert fyldt med nogle af de store hits fra forårets koncerter. Under dirigent Jan Poulsens kyndige ledelse byder Di Vers på et udvalg af både de tidlige hits, de store klassikere og nogle af de numre, der måske gik lige i hjertet.
Er du ikke den største Beatles-fan, så frygt ej! Aftenen byder også på nyere musik fra blandt andre Sam Smith og Joni Mitchell, så der er noget for enhver smag.
Glæd dig til en aften med genkendelige melodier, stærke korarrangementer, fællessang og masser af god musik, når vi samles om både de tidløse Beatles-klassikere og nyere favoritter.
Torsdag d. 23.11.2026
Skt. Laurentii kirke - Frederiksborgvej 13, 4000 Roskilde
Kl.19.30
Billetpris: 90 kr. i forsalg, 100 kr. i døren