Mie Rank Brunberg (f. 1987)

 

August 2017 starter en ny æra for Di Vers, når Mie Rank Brunberg overtager dirigentrollen fra Jakob Høgsbro.

 

Mie er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Tech Music Schools/British & Irish Modern Music Institute. Hun virker både som sanger, sangskriver, korleder og underviser.

 

I 2014 udgav hun debut-ep’en 2 Alen, og 15. juni 2017 udkom Shakespeare-projektet Centuries of SummerDays, hvor hun sætter mesterens 400 år gamle tekster ind i et tidløst akustisk univers med klange og stemninger i centrum.

 

Mie har mange års erfaring som sangunderviser og korleder for børne- og voksenkor; hun er blandt andet medstifter af og arrangør for vokalgruppen RUM og korleder for Røst.

 

Mie har teatererfaring fra den nordsjællandske teaterforening Mastodonterne hvor hun gennem 13 år medvirkede i forskellige solistroller. Hun har medvirket på flere studie-indspilninger, både som kor, solist og vokalcoach, og har desuden erfaring med at undervise i fag som hørelære og sangskrivning.

 

Læs mere på miebrunberg.dk