
Di Vers havde lørdag reprise på deres underholdende stykke "Gennem
ild og vand". Hvem ville have troet, at der findes så mange sange
om vand og ild ?
Sange om lilla regn, sange om gule ubåde i havet, sange om blid og stille
regn, sange om massiv og vedvarende regn ? Det gør der altså, kan
jeg hermed hilse og sige.
Lørdag eftermiddag og aften kunne man høre et utal af disse
på Roskilde Beredskabsstation, hvor Di Vers - Roskilde Rytmiske Kor og
Vokalteater opførte stykket "Gennem ild og vand". Roskilde
Brandvæsen havde i dagens anledning tømt beredskabsstationens store
garage for brandbiler, og garagen
var i stedet lavet om til en scene. Man var dog ikke i tvivl om, hvor man befandt
sig, for bagerst på scenen udgjorde stationens gamle, flotte brandbil
kulissen om stykket.
Di Vers har allerede sidste år opført stykket. Her var de 35 sangere i koret på turné med forestillingen, som der var stor interesse for. Den store interesse har betydet, at man har valgt at sætte stykket op igen i år, og stykket bliver i denne omgang vist i både København, Næstved og Roskilde. Stykket er en energifyldt blanding af masser af sang og effekter med vand og ild. I stykkets første del, som hedder vand, blev de klassiske grønne have-vandkander brugt til at plaske det store gulv til med vand. Det betød, at de mange projektører resten af stykket spejlede sig smukt i de mange store vandpytter på gulvet. Korets kvindelige sangere måtte have fødderne i gummistøvler flydt med vand efter at de havde oversprøjtet hinanden med vand fra kander, og selv publikum fik lov til at mærke det våde element, da en del af koret pludselig stoppede den indbyrdes kamp med vandpistoler og i stedet gjorde fælles front mod publikum. Det hele foregik i højt tempo, hvor de mange medlemmer af koret strømmer til og fra i den ene kostume efter det andet - regnfrakker var en af dem, der igen flere gange!
Trods de mange sjove påhit med vand og ild er det imidlertid sangen,
der er det bærende i forestillingen, og den gamle garage udgjorde en flot
ramme om de mange sange.
Under stykket blev der sunget sange som Danseorkestrets "Regndans", Beatles "Singin' in the yellow submarine", Princes "Purple rain", The Door's "Light my great balls of fire" og Pointer Sisters "Fire". Mange af numrene blev sunget i en noget andet fortolkning end de oprindelige numre, og flere gange flettede de mandlige og de kvindelige sangere to forskellige sange sammen til én ved at synge forskellige sange på en gang.
Det er Jakob Høgsbro, der har stået for musikken til forestillingen, mens Mikkel Høgsbro har instrueret.
chris
Læs også anmeldelsen for koncerten 20. nov. 2000
Fotos: Peter Frederiksen, Roskilde Dagblad